Uddrag fra artikel på hjemmesider www.solbjergby.dk
Traditionen tro havde Søsporten igen i år inviteret Solbjerg borgerne til Sankt Hans bål ved Søsportens klubhus.


Skønnere sted findes måske ikke til lige netop Sankt Hans bål med udsigt over vores rigtige skønne Solbjerg Sø.
Det hele startede kl.19.00 hvor Søsporten havde tændt op i grillen, der var sørget for kaffe samt hjemmebagt kage, så der var rig lejlighed til at hygge sig med diverse gode sager.
Ved afholdelsen af båltalen som blev holdt af Erik Hansen kendt fra Solbjerg idrætsforening, blev pladsen fyldt op med rigtig mange glade mennesker, som var taget til søen for at nyde bålet, og det rigtige fine sommervejr som der var sørget for.
Bålet blev tændt og imens bålet brændte og Heksen fløj lystig af sted til Bloksbjerg, begyndte solen at gå ned over søen, sikke en sand fornøjelse.
Man kan ikke tænke sig til en skønnere Sankt Hans aften.